Opdateret d. 16. Marts 2017: Jeg har blandt andet opdateret med lidt nyere indhold omkring tip 1, samt udbygget tippet omkring Google Shopping kampagner, der rent faktisk ikke var aktuelt længere. Det nye tip er langt bedre. Omsætningsdata tippet er også blevet opdateret, så det handler mere om at få omsætningsdata ind i AdWords end det handler om at linke AdWords og Analytics sammen. Til slut har jeg opdateret forskellige steder, så indlægget er lettere at læse.

Der kommer en tid i enhver AdWords annoncørs liv hvor dine forsøg på at forbedre din kontos performance begynder at gå i stå. At få et ekstra sæt øjne på din konto kan være en god metode til at undgå dette og få et nyt synspunkt på din AdWords annoncering. Dette indlæg blev oprindeligt skrevet efter, at jeg gik igennem en af disse ”perspektiv runder” i White Shark Media, men er siden blevet opdateret.

I ethvert godt bureau laves der ofte interne reviews og feedback runder, da det er vigtigt, at alt viden flyder frit fra den mest erfarne til den mindst erfarne. Derudover kan nye øjne på en konto hjælpe gevaldigt – ikke mindst for motivationen, da du nogle gange kan blive træt af at kigge på de samme søgetermer og annoncer igen og igen.

Der flyder desværre rigtig mange dårlige råd omkring bl.a. på Amino.dk, kommunikationsforum.dk osv. Jeg tror ikke, at det er med vilje, men problemet er ofte, at visse ting i AdWords handler om din individuelle situation. Hvad der fungerer for én annoncør kan være en dårlig idé for lige netop din webshop.

I dette indlæg løfter jeg derfor sløret for hvad de både de mere avancerede, men også basis ting er, som vi finder i vores feedback runder.

For at gøre det så handleorienteret, som muligt, er hvert område skrevet, som noget du skal handle på. Start en annoncetest, brug AdWords etiketter osv.

1) Start en ny annoncetest i alle dine største annoncegrupper

Kontinuerlige annoncetests er vigtig for din AdWords succes. Kun ved at kontinuerligt teste dine annoncer kan du finde bedre performende annoncer og løfte din generelle performance.

Det kan dog være svært at teste alle annoncegrupper hele tiden. Hvis du arbejder fornuftigt med dine AdWords kampagner og har selv en mellemstor webshop vil du lynhurtigt komme op på 20-50 kampagner med 10-30 annoncegrupper. Prøver du at teste annoncer i alle annoncegrupper vil du ende med at spilde meget tid.

En genvej til bedre resultater er derfor “kun” at køre teste annoncer i dine vigtigste annoncegrupper/kampagner. Dette er typisk 20% af dine annoncegrupper, som genererer 80% af din AdWords omsætning (om det lige er 80-20 eller 70-30 betyder ikke så meget).

Årsagen til, at du bør fokusere dine annoncetest i disse annoncegrupper er følgende:

  • Du får hurtigere statistisk signifikans, da disse annoncegrupper har flere klik, flere konverteringer og højere omsætning
  • Med flere klik/konverteringer kan du potentielt også køre flere annoncetests på samme tid
  • Med færre annoncer, der skal testes kan du bruge mere tid på de individuelle annoncer og dermed skrive bedre annoncer, der resulterer i bedre resultater

Hvis du er ved at løbe tør for annonceidéer kan jeg kan anbefale, at du tjekker denne infografik, der indeholder 71 specifikke annoncetest idéer. De er skrevet på engelsk, men alt andet lige vil de være rigtig god inspiration til nye annoncer.

Bonus tip: Kopier din bedste annonce til andre annoncegrupper

En ting, som du nok ikke har gjort på det seneste er at strømline de annoncer, som du har kørende i din konto. Jeg plejede ofte at fare vild i alle mine indidividuelle annoncetest for større konti. Dette resulterede i et virvar af annoncegrupper, som havde optimerede annoncetekster mens andre havde mindre optimerede.

Jeg løste dette ved et simpelt trick og jeg anbefaler du gør det samme. Find dine bedste annonce og kopier disse (med mindre justeringer) til dine andre annoncegrupper. Du vil blive overrasket over hvor godt den samme annonce vil performe i hele din konto.

2) Sørg for, at du har omsætningsdata direkte i Google AdWords

Jeg lavede for nyligt en status i White Shark Media og 71% af alle nye ehandelskunder havde ikke knyttet omsætningsdata i deres AdWords konto.

Fordelene ved at forbinde din AdWords og Analytics konti (eller bruge konvertingssporing med value track) er mange og er rigtig vigtig for især hvis du arbejder med ehandel. Jeg har tidligre skrevet et indlæg på SearchEngineJournal.com omkring hvorfor jeg mener, at du bør glemme alt om pris-per-konvertering.

Kun ved at importere dine omsætningstal fra Google Analytics kan du optimere dine AdWords kampagner optimalt og efter hvor meget omsætning hvert søgeord individuelt indbringer. Når du ved præcis hvor meget omsætning dine søgeord/annoncer/kampagner indbringer vil du være langt bedre klædt på til at optimere dine kampagner.

3) Brug AdWords etiketter til at datere optimeringer

Dette tip har personligt sparet mig for en masse tid. En smart Google+ bruger foreslog for nyligt, at AdWords burde implementere en kolonne med datoen for den sidste ændring for hvert søgeord, annonce og kampagne. Det er simpelthen et genialt råd og jeg håber, at Google implementerer dette hurtigt.

Indtil den dag kommer anbefaler jeg, at du bruger AdWords etiketter til manuelt at datere dine optimeringer. Dette kan måske virke, som en stor opgave, hvis du skulle sætte en etikette på hvert eneste søgeord, men typisk optimerer du jo alle søgeord indenfor en annoncegruppe. På samme vis er det også forholdsvist hurtigt at lave et filter på alle nye annoncer (0 visninger), så du kan tildele etiketter forholdsvist hurtigt.

Jeg vil anbefale, at du i det mindste sætter en dato for dine annoncetest. Det er hamrende nyttigt.

4) Brug Countdown funktionen til at promovere dine tilbud

En af de bedste nye muligheder for at optimere dine AdWords annoncer er Countdown – eller nedtælling på dansk.

Hvad det helt præcis gør er, at du kan sætte en countdown, der dynamisk viser hvornår et tilbud starter eller stopper. Typisk vil du bruge den til at vise hvornår et tilbud stopper.

Det virker meget omstændigt, men er utrolig let at arbejde med:

Min kollega Kirk Williams har skrevet et godt indlæg omkring opsætning af disse på Wordstream bloggen.

5) Dobbelttjek din annonceplanlægning så den passer til din seneste data

Jeg vil satse lidt her og sige, at chancerne for, at du har tjekket hvor din annonceplanlægning (Ad Scheduling) performer i dine specifikke kampagner er meget små.

Har jeg ret?

Her er din påmindelse. Gå ind og tjek dine sidste statistikker – undgå at tjekke højsæson, som fx juletid mv. da det kan give resultater, der ikke virker resten af året. Tjek og den annonceplanlægning du har sat op stadig er optimal eller om du skal lave justeringer. Du vil højst sandsynligt finde et par områder, som nu kører bedre end tidligere og du kan dermed tåle at øge din budgivning yderligere (eller lade være med at sætte den ned).

6) Revurder dine budjusteringer for mobil og tablet

Et område, som ikke får lige så meget opmærksomhed, som de burde er budjusteringer. At opsætte budjusteringer og rutinemæssigt tjekke op på dem er en fantastisk måde til at maximere din ROI.

Du har to steder, hvor du kan sætte budjusteringer:

  • For tablets
  • For mobiltelefoner

Mobile og tablet budjusteringer er ret enkelt at arbejde med. Hvis du ikke har sat en mobil budjusteringer endnu vil jeg anbefale, at du gør det med det samme. Din mobiltrafik konverterer generelt ikke lige så godt, som din desktop trafik og derfor kan du sætte en budjustering, der udligner denne forskel.

For flere strategier omkring hvordan du kan bruge budjusteringer anbefaler jeg, at du læser mit indlæg om at arbejde med mobilannoncering i AdWords.

Bonus tip: Tjek Google søgepartnere

Husk at tjekke om du får positiv ROI ud af at blive vist hos Google Søgepartnere. Du bliver automatisk vist på Google Søgeopartnere, hvilket generelt er en god ting, men du kan ikke være sikker på, at du får en god ROI. I 10-20% af de tilfælde jeg ser får mine kunder en negativ ROI ved at annoncere med Google Søgepartnere.

Du kan tjekke dette ved at klikke på Segment, Netværk (med søgepartnere) og så scrolle ned i bunden af siden for at se de generelle tal for alle dine kampagner samlet:

7) Brug en optimal kampagnestruktur til dine Shopping kampagner

Google Shopping kampagner skulle nu til dags gerne stå for mellem 20 til 50% af din omsætning fra Google AdWords.

Med Shopping kampagner bruger du ikke søgeord, så at maximere dine resultater er anderledes end med traditionelle AdWords kampagner. Uden at gå for meget i detaljer med forskellige Shopping kampagnestrategier er en god strategi at bygge en kampagnestruktur, der giver dig mere kontrol tilbage.

Jeg har beskrevet en god kampagnestruktur til Shopping i detaljer i mit indlæg, men har inkluderet en god opsummering for hvordan en god kampagnestruktur kan se ud:

  • GS: Tilbud – Computer
  • GS: Tilbud – Mobil
  • GS: Tilbud – Tablet
  • GS: Generelt – Computer
  • GS: Generelt – Mobil
  • GS: Generelt – Tablet
  • GS: Mærker – Computer
  • GS: Mærker – Mobil
  • GS: Mærker – Tablet

 

8) Segmenter store søgeord i Eksakt Match og BMM annoncegrupper

En udfordring for større konti er at sørge for, at deres Broad Match Modifier (BMM) søgeord ikke bliver vist for eksakt match søgetermer. Et eksempel er, at du har følgende to søgeord:

  • +nike +løbesko med et bud på 3 kr.
  • [nike løbesko] med et bud på 2 kr.

Ad Rank vil nu være større for dit BMM søgeord og dermed vil en søgning for nike løbesko derfor kunne blive udløst af dit BMM søgeord. Det er uheldigt pga. din budgivning for BMM søgeordet er anderledes end eksakt match søgeordet. Du kan derfor risikere, at din ROI tager et gevaldigt dyk, hvis du ser mange af disse tilfælde.

En måde at komme dette til livs på er ved at oprette separate annoncegrupper til alle dine eksakt match søgeord. Det kan være tidskrævende at gøre dette for alle dine søgeord og ærlig talt er det ikke det værd (husk mit indlæg om 80-20 reglen). Start bare med dine top 20% søgeord og sæt disse i deres egne annoncegrupper.

Det vigtige er, at når du har delt de to søgeordstyper op skal du huske at tilføje eksakt match søgeordet, som negativ eksakt match i din BMM annoncegruppe.

Bonus Tip

Flyt det søgeord, der performer dårligst!

Hvis dit Eksakt Match søgeord performer langt bedre end dit BMM søgeord vil jeg anbefale, at du flytter BMM søgeordet til sin egen annoncegruppe. Det kan godt give lidt fnidder (det officielle term), når du flytter et søgeord hvorfor jeg altid anbefaler at flytte det lavest performende søgeord.

Performer de mere eller mindre ens, så anbefaler jeg, at du flytter BMM søgeordet, da det har sværest ved at finde rytmen igen.

9) Brug, og gem, AdWords filtre til at finde Low Hanging Fruit

AdWords filtre er klart en af de hurtigste metoder til at finde low hanging fruit i større AdWords konti. Selv små konti kan drage fordel af at bruge filtre til rutinemæssigt at finde ud af hvor du bedst kan optimere din AdWords konto.

Et par typiske lavthængende frugter, som jeg finder via AdWords filtre er:

  • Højt konverterende søgeord, som har en lavere gns. position end 3 (Øg budgivning med 10-40%)
  • Søgeord med dårlig ROI (Nedsæt budgivning 10-20%)
  • Søgeord i en gns. position mellem 3.1 og 3.9 lige omkring vores break even mål (Øg budgivning 10%)
  • Søgeord med et højt forbrug (2 gange konverteringsmål), men uden konverteringer

At finde søgeord/annoncegrupper i disse fire kategorier vil for en større konto tage en dag eller to (tror du ikke på mig er din konto ikke stor). Med de ovenstående filter eksempler vil du kunne finde alle indenfor en time.

Jeg skrev et indlæg omkring 26 AdWords filtre jeg ofte bruger på vores White Shark Media, hvis du gerne vil have et cheatsheet med dem.

Gør bare én af tingene på denne liste i aften

Uanset om du læser dette indlæg samme dag, som jeg udsender det eller om du læser det om et år fra nu vil jeg give dig en anbefaling – Gør én af tingene på denne liste med det samme.

Mange annoncører, som læser diverse gode tips fra blogindlæg og bøger handler ikke på dem. Det bliver til god viden, som de kan trække på i samtaler og virke kloge, men kigger du i deres konto har de ikke handlet på én eneste ting. Lad være med at være ligesom dem.

Du har allerede brugt 15 minutter på at læse dette indlæg. Brug 15 minutter ekstra på at fuldføre bare én af mine anbefalinger ovenfor. Når du har gjort dette anbefaler jeg, at du sætter 30-60 minutter af hver dag de næste 14 dage og fuldfører de andre optimeringstips.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *