Jeg havde for nyligt den tvivlsomme fornøjelse af at starte en ny kampagne for et af mine affiliate projekter. Det er en prissammenligningstjeneste, som importerer alle priser fra forhandler i en industri.

Hjemmesiden var selvfølgelig super optimeret til både AdWords og SEO. Jeg var begejstret for at få AdWords kampagnerne startet, så jeg kunne visse alle hvordan det skal gøres én gang for alle.

Men så simpelt endte det ikke med at være:

aktivere

Min kampagne to uger til at komme op i fart og det endte faktisk med at følge præcis det mønster jeg har set hundredevis af gange før. Jeg troede dog, at jeg kunne skippe den normale ”stilleperiode” de fleste AdWords kampagner er ude for med min superoptimerede hjemmeside.

Det var dog ikke sagen overhovedet. Jeg var nødt til at gå igennem den samme stilleperiode indtil min kampagne begyndte at komme op i fart – på præcis samme måde, som alle andre.

Så hvad er det helt præcis, der sker med de her ekstremt-svære-at-få-i-gang AdWords kampagner? Vil Google ikke tjene penge på AdWords kampagner så hurtigt, som muligt?

Google kan ikke bedømme din kampagne på CTR, så de holder din kampagne tilbage i starten

Min mening omkring hvorfor AdWords kampagner kommer langsomt ud af starthullerne er baseret på min egen erfaring med omkring hvordan Google fungerer og hvor forsigtige de kan være med deres største indkomstkilde.

I første omgang er det vigtigt at pointere, at når du starter en ny AdWords kampagne vil du ikke blive rankeret baseret på den vigtigste faktor: Klikfrekvens (CTR).

Din CTR er den vigtigste faktor for at bedømme hvor relevant din AdWords kampagne er for det publikum, som ser kampagnen. Uden at kunne bedømme din AdWords kampagne baseret på CTR er Google nødsaget til at bedømme den ud fra sekundære faktorer, så som:

  • Søgeord-til-annonce relevans
  • Annonce-til-landingsside relevans
  • Indlæsningstiden på din hjemmeside
  • Historisk konto performance

Når Google ikke kan bedømme din kampagne på alle faktorer (herunder CTR) i starten af en ny kampagne, så er det farligt for dem at vise din kampagne på samme vis, som andre annoncører med en bevist kontohistorik (høje kvalitetsresultater).

Det kan godt være, at du byder højt på dine søgeord og dermed ville få en annonceposition på #1, men hvis ingen brugere klikker på dine annoncer, så vil Google have spildt visningen og dermed tabe penge.

Efter min mening, har Google erkendt denne faktor og implementerer dermed et lille filter på nye AdWords kampagner indtil de faktisk kan begynde at måle på CTR.

Forvent at se et vendepunkt efter 7 dage og dernæst efter 14-21 dage

Ved aktivering af en ny AdWords kampagne vil du i den første måned se to vendepunkter i din kampagneperformance. Vendepunkterne er tydelige at se i dine statistikker og er karakteriserede ved et markant øget antal klik, visninger, konverteringer eller en kombination af de tre.

Normalt vil du se det første vendepunkt indenfor 3-7 dage efter aktivering af din nye kampagne. Ser du ikke dette vendepunkt bør du tjekke nogle af de punkter, som jeg nævner længere nede i dette blogindlæg.

Det er dog ikke før 14-21 dage, at din AdWords kampagne for alvor begynder at samle momentum og begynder at vise det virkelige potentiale.

4 områder du skal optimere hvis dine kampagner ikke kommer op i fart

Det er selvfølgelig ikke altid Googles fejl, at din nye kampagne ikke giver dig de forventede resultater. Hvis du ikke ser en fornuftig stigning indenfor de tidspunkter jeg nævnte tidligere, så er det på tide, at du tager et nærmere kig på dine AdWords kampagner for at se hvad du kan forbedre:

1) Nogle af dine søgeord og annoncer kan være helt forkerte

Hvis du har 2-3 annoncer per annoncegruppe, så kan nogle af dine annoncer i hver annoncegruppe godt underpræstere gevaldigt.

Jeg bliver stadigt overrasket over, at jeg i samme annoncegruppe kan lave 2-3 annoncer, hvor 2 af dem fejler fuldstændigt og den sidste performer fantastisk.

Jeg har ofte fundet annoncegrupper i nye AdWords kampagner, hvor én annonce havde en god CTR, men de andre annoncer i samme annoncegruppe havde en CTR på under 0,5%.

Ved at pause dårlige annoncer vil du få et løft i CTR og performance for alle søgeordene i den pågældende annoncegruppe – dette kan/vil påvirke dit kvalitetsresultat positivt.

Jeg anbefaler, at du laver dette gennemsyn allerede 7 dage efter du har startet din nye AdWords kampagne for at sikre dig, at du ikke har skrevet nogle uheldige annoncer, som skader din kampagneperformance unødigt.

Begræns din annoncetests i den første måned af din nye AdWords kampagne. Det vil i mange tilfælde være bedre for dig at beholde én annonce med en høj CTR og gennemsnitlig konverteringsrate, så du kan opnå et højt kvalitetsresultat.

Efter du har opnået et godt kvalitetsresultat kan du begynde at teste dine annoncer mere systematisk og ofte.

2) Din budgivning er ikke optimal

Hvis du har sat de forkerte bud i starten af din nye kampagne vil det ikke betyde noget hvor meget tid du venter – din kampagne vil aldrig komme op i fart.

Nogle af de ofte oversete fejl inkluderer bl.a.:

For lav budgivning: Du kan se om din budgivning er for lav ved at tjekke din gennemsnitlige annonceposition. Hvis din gns. annonceposition er under 5-6 byder du for lavt. Overvej at øge dit bud eller pause søgeordet, hvis et øget bud vil gøre dit søgeord uprofitabelt.

Budgivning under førsteside estimatet: Dette er ofte tilfældet for nye annoncører, som ikke ved præcis hvordan de skal sætte deres budgivning (eller hvordan de skal revidere det efterfølgende).  Hvis du har mange søgeord under førstesideestimatet bør du overveje at øge dit bud.

For høj budgivning: Hvis dit bud er for højt og du dermed løber tør for budget for tidligt på dagen vil du ikke få lige så mange søgeord ud af dit daglige budget, som du kunne med et lavere bud.

Det kan lyde modstridende, men ved at sætte et lavere bud kan du i nogle tilfælde se en øgning af antal klik til en billigere pris per klik.

3) Dit budget løber tør for tidligt på dagen

For at fortsætte på pointen før, hvilket er en ganske normal situation for mange nye AdWords annoncører, som er startet med et lille AdWords budget.

Mange små virksomheder sætter et relativt lille budget og bliver derefter mødt med krav om at sætte høje bud for de valgte søgeord, der i sidste ende ender med reducere deres chancer for succes med AdWords gevaldigt.

Hvis du byder på dine søgeord og det har en position på i top 3 og dit budget løber tør tidligt hver dag, bør du overveje følgende handlinger:

  1. Sæt et lavere bud på alle dine søgeord med et højt forbrug
  2. Pause alle søgeord med højt forbrug, så du kan lade billigere søgeord få klikkene
  3. Pause søgeord i bred format

4) Søgeord med lav søgevolumen

Hvis dine søgeord, som du oprindeligt valgte ikke har særlig mange daglige søgninger vil din kampagne aldrig rigtig komme op i fart.

Specielt, hvis du mangler det andet vendepunkt omkring dag 14-21 efter du har aktiveret din kampagne bør du overveje om de søgeord, som valgte, har nok søgninger til at give dig nok klik og salg.

Du kan bl.a. lave følgende tjek for at finde ud af om dine søgeord har nok søgninger:

a) Find alle søgeord, der har statusen Lav Søgevolumen. Dette betyder, at der er så få søgninger på søgeordet, at søgeordet ikke vil aktivere nogle søgninger. Det er dermed deaktiveret indtil du ændrer søgeordet eller der opstår nok søgninger på søgeordet.

b) Hvis alle dine søgeord er i en top 3 position, men ikke genererer mere end et par klik om dagen hver, så er de valgte søgeord ikke særlig ”store”.

”Store”, eller primære, søgeord vil ofte tiltrække 100 klik om dagen (fra en top 3 position) og kan tiltrække flere hunderede klik hver eneste dag fra en #1 position.

Tjek din AdWords kampagne og prøv igen

AdWords er en kæmpe legeplads og du finder hurtigt ud af, at du skal revurdere din tilgang flere gange i løbet af den initiale fase og i de senere faser af din AdWords kampagne.

Lad være med at være alt for bekymret, hvis din kampagne ikke samler fart fra dag ét af, men du skal heller ikke være bange for at ændre retning, hvis du ikke begynder at se nogle af de forventede resultater efter 7-21 dage.

5 kommentarer

  • Karsten Andersen siger:

    Hej Andreas,
    God artikel om et et ‘træls’ problem.
    Jeg undrer mig over, at du nævner det med at ‘løbe tør for tidligt på dagen’
    Benytter du ikke normalt indstillingen: ‘Vis annoncer jævnt fordelt på døgnet’?

    • Andreas Lolk siger:

      Hej Karsten,

      Problemstillingen er en jeg ofte hører.

      Nej, jeg bruger i 99% af tilfældene ikke Standard Visning. Grunden til dette er, at det skader dit potentiale ved at fokusere på såkalde “skønhedsstatistikker / Vanity Metrics”. Din annonceposition er i de fleste tilfælde helt irrelevant, når det kommer til AdWords.

      I stedet er det vigtigere i første omgang at få så mange klik, som muligt og senere få så mange konverteringer som muligt.

      Vælger du Jævn Rotation vil du kun blive vist på hver 2., 3., 4., (og opad) gang, der er en søgning. I stedet kan du bare nedsætte dit bud, betale mindre per klik og blive vist hver eneste gang pga. dit budget simpelthen holder længere. Dette kræver dog et vist niveau af manuelt opsyn, men jeg har gang på gang set bedre resultater ved at bruge Accelereret Visning.

      Jeg håber, at det gav lidt mere indsigt i hvordan jeg tænker.

  • Karsten Andersen siger:

    Hej Andreas,
    Tak for en god informativ artikel.

    Jeg har et par uddybende spørgsmål jeg håbede du kunne hjælpe med:
    * I afsnittet om søge ord med lav søgevolumen, skriver du at man skal se efter ord med lave søge volumen. Hvad skulle man gøre med disse ord? Skal man sikre sig at hele ens annoncegruppe ikke består af sådanne ord?
    * I forbindelse med at pause kampagner med dårlig CTR, kan man der give en tommelfingerregel for hvad en dårlig CTR er?

    • Andreas Lolk siger:

      Tak, Kasper.

      Ang. Søgeord med lav søgevolumen

      Når et søgeord har denne status vil søgeordet ikke udløse nogle visninger. Hvis et søgeord ikke har nogle søgninger kan du enten ændre på søgeordet. Fx kan du ændre det fra flertal til ental eller fjerne et par fyldord (til, og, med) hvilket kan hjælpe med at udløse flere visninger.

      Ang. Pause kampagner med dårlig CTR

      Det afhænger meget af din annonceposition og markedet. Nogle markeder forventer 10% CTR mens andre er helt fine ved 1%. En hovedregel er dog, at du skal være over 2%. Men igen – er du på 2,3% CTR og er i position 1.0 så er dette fortsat en dårlig CTR.

    • Karsten Andersen siger:

      Hej Andreas. Tak for svaret 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *