Under optimeringsarbejdet bliver mange, som arbejder med AdWords, ofte tabt i den daglige gøren og mister fodfæste rent strategisk. Det kan være utrolig let at glemme det store billede, men selvom strategiske optimeringer altid tager længere tid her og nu, så vil de spare dig for tid i det lange løb.

Jeg har igennem tiden set mange AdWords konti, som blev håndteret in-house og af professionelle AdWords konsulenter, som kunne få et fornuftigt boost i performance, hvis der blev ryddet op i deres negative søgeordslister.

Denne praksis er vigtigere desto større din AdWords konto er, og især for annoncører med adskillige kampagner gælder det om at arbejde strategisk med negative søgeord. Større annoncører kan ofte se større løft i både konverteringsrater og CTR ved kontinuerligt at lave strategisk ændringer.

Så hvad mener jeg helt præcist, når jeg nævner ”strategiske negative søgeordsprocesser”? Det kan måske være en god idé, at du tager en ekstra kop kaffe inden du starter på denne opgave, da det bestemt ikke er en af de mere interessante opgaver, men det kan være uhyre effektivt, hvis gjort ordentligt.

Start ud med at kombinere dine negative søgeordslister fra alle annoncegrupper

Under arbejdet med negative søgeord fra søgetermsrapporter er det ikke altid, at vi lige tager tiden til at behandle hvert eneste negative søgeord optimalt.

Listen med mindre fejl du kan lave, når du tilføjer negative søgeord er lang. Nogle af fejlene er bl.a.:

  • Kun at tilføje det negative søgeord i eksakt match
  • Kun at tilføje det negative søgeord på annoncegruppeniveau
  • Kun at tilføje det negative søgeord i ental og ikke flertal

Osv. Jeg siger ikke, at du altid skal tilføje dit søgeord i ental og flertal, men ofte giver det god mening.

Start derfor ud med at kombinere alle negative søgeord fra din annoncegrupper i en kampagne. Hvis du har en større AdWords kampagne skal du specielt være opmærksom på om det at sætte alle de negative søgeord fra annoncegrupperne sammen vil skabe en konflikt.

Når du har lavet en lang liste med dine nuværende negative søgeord skal du i gang med at kategorisere dem. Den bedste måde at gøre dette på er ved at tilføje de negative søgeord til Excel (eksporter fra AdWords Editor) og bruge en separat kolonne til at kategorisere dem. For nu skal du bare bekymre dig om at kategorisere dem således:

  • Annoncegruppeniveau
  • Kampagneniveau
  • Kontoniveau

At du først går igennem din negative søgeordsliste på denne måde vil sikre dig, at du ikke pludselig har tilføjet en masse negative søgeord på kampagne- eller kontoniveau, som vil blokere for nogle af dine aktive søgeord.

Hvis du har mange af de samme negative søgeord (opstår ofte ved arbejde i AdWords Editor) kan det anbefales, at du går igennem duplikater først. Du kan se hvordan nedenfor.

Flertal, variationer og søgeordstyper for negative søgeord

I kontrast til normale søgeord, så har negative søgeord ikke de samme fordele, når det kommer til fx bred format typen. Negative søgeord i bred format vil ikke automatisk ekskludere søgninger med det negative søgeord inkluderet i flertal eller relaterede variationer. Denne del skal du gøre manuelt for at opnå den fulde effekt.

Nu hvor du har en lang liste med negative søgeord i Excel er det første skridt at slette alle duplikater. Dette kan gøres ganske let ved at klikke på Remove Duplicates:

adwords1

Efter at have fjernet alle duplikater er næste skridt at starte den egentlige ekspansion af din nuværende negative søgeordsliste. Lad mig vise hvad jeg mener med et klokkeklart eksempel.

Original negativ søgeordsliste:

adwords2 

Strategisk udvidet negativ søgeordsliste

adwords3

Som du kan se var de negative søgeord vi allerede havde i vores konto (taget fra en virkelig annoncegruppe) helt perfekte til at arbejde videre med. Ved at finde yderligere variationer af dine nuværende negative søgeord kan du sikre dig, at de har den fulde effekt på din konto.

Jeg udvider normalt mine negative søgeord til:

Flertal: advisor til advisors

Fejlstavelser: advisor til adviser

Andre betydninger: advisor til advice, airport til airplane, aqua til water

Nye negative søgeord: box til packaging

Bred format: ”commercial” til commercial i bred format. I dette tilfælde ønsker vi ikke noget med commercial brug af juicemaskiner (oversættes fx til industribrug). I stedet for bare at have det negative søgeord i søgeordssætningen har vi skiftet til bred format for at ekskludere alle søgninger, hvor ordet commercial indgår.

Jeg vil gerne råde dig til ikke at tænke for meget hvorvidt du kommer til at tilføje negative søgeord, som du allerede har, når du går igennem denne proces. Det er vigtigere, at du bare taster løs og finder på så mange negative søgeord, som muligt end det er at tænke over hvorvidt du har tilføjet et negativt søgeord tidligere. Du kan altid bruge Excel til at fjerne dem igen efterfølgende.

Tilføj til dine kampagner eller til en global negative søgeordsliste

I eksemplet ovenfor fandt vi 34 nye negative søgeord ud fra en lille liste på 16 negative søgeord. Forestil dig, hvis du tager en liste på 1.000 negative søgeord og udvider disse til 2.000 negative søgeord i løbet af bare et par timer?

Den nye liste med negative søgeord du har nu kan du bruge til at tilføje til enten din globale negative søgeordsliste eller til specifikke kampagner alt efter hvilken kategori du havde sat søgeordet i tidligere.

Når du arbejder med AdWords kan ud ofte være ude for, at du bliver fanget i mindre optimeringscyklusser, hvor du kun kigger på datointervallet for de sidste 14 dage hver gang du optimerer din konto.

Jeg prøver så vidt muligt at ”komme op til overfladen” en til to gange i kvartalet og foretage strategiske ændringer af denne slags efter jeg først har søsat mine AdWords kampagner. I starten fokuserer jeg meget rent strategisk, men du vil altid misse nogle ting efter et stykke tid hvorfor det er smart at have en fast kalenderpåmindelse for hvornår du skal huske at komme op til overfladen igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *