Opsummering

  • Velfungerende Google Shopping-kampagnestrukturer bruger prioriteter til at fortælle Google, hvilke produkter der har højest sandsynlighed for at konvertere.
  • Der er ikke en ”one-size fits all”-struktur, men nogle fungerer som regel bedre end andre.
  • Start simpelt og gør det mere komplekst i takt med, at du bliver vant til at arbejde med adskillige kampagner i stedet for én.
  • Shopping-kampagner med få annoncegrupper, få produkter og manuel budgivning performer ikke optimalt – der skal mere kompleksitet til.
 

736527 Copy of Illustration as a separatorDA 060420

Vores første artikel om Google Shopping-kampagnestruktur fokuserede udelukkende på keyword split strategien (mere om den senere), hvilket giver dig bedre kontrol over de søgetermer, du byder på i Google Shopping.

Men vi får altid det samme spørgsmål:

“Hvad hvis vi ikke har nogen kendte brands, eller hvad hvis vi ikke har stor forskel i performance på tværs af vores søgeord?”

Siden 2017 har vi eksperimenteret med nye kampagnestrukturer til Google Shopping. Så jeg følte, at det var på tide at skrive en ordentlig introduktion til de forskellige kampagnestrukturer, du kan bruge, fremfor bare at dykke ned i en enkelt strategi/struktur.

To takes på kampagnestrukturer

Før vi kommer for godt i gang, vil jeg bare lige indskyde: Selvom det her kan virke komplekst i starten, handler det bare om at starte et sted.

Jeg har set mange eksempler på kampagnestrukturer, der var alt for komplekse. Jo mere kompleks du laver en kampagnestruktur, jo sværere bliver den også at håndtere. Selv for den bedste.

Selvom en kompleks struktur måske virker bedst i teorien, vil dine optimeringer være mindre effektive, og du vil ende med en lavere performance på dine kampagner.

Hvis den her artikel føles for avanceret, så start i stedet med sektionen om din struktur for annoncegrupper og produktgrupper. Det er et godt sted at starte.

Efterfølgende kan du så udvide.

Hvornår skal man opdele i forskellige kampagner?

Der er et par forskellige måder, du kan bruge forskellige kampagner på:

  • Segmentering af produkter i forskellige kampagner

Segmenting products into different campaigns

  • Oprettelse af forskellige kampagner og brug af kampagneprioriteter til at påvirke, hvilke produkter (eller søgetermer) der skal prioriteres

Creating different campaigns and use the priorities setting to influence

  • (Mobil vs Desktop)

Jeg har valgt at sætte den sidste i parentes, fordi vi har dækket mobilkampagner i vores generelle artikel om det emne. Den er grundig og går i dybden med alle de nødvendige detaljer.

For at opsummere vores holdning til mobilkampagner: Segmentér kun dine kampagner i mobil vs desktop, når der er en betydelig performance-forskel, som du ikke kan administrere med budjusteringer.

Cases for at segmentere produkter i forskellige kampagner

Du skal bruge en rigtig god grund til at opdele produkter i separate kampagner. Lad være med at gøre det, bare fordi du gør det med dine normale Google Search-kampagner.

Den største udfordring er, at Search-kampagner ikke er lige så lette at administrere.

Search-kampagner kræver en meget fast struktur for at sikre relevans fra søgeterm, søgeord, annonce og landingsside, hvor du har ikke de samme problemer i Google Shopping (til en vis grad).

Med det sagt, så er der flere gode grunde til at segmentere produkter i separate kampagner:

  • Produkter med lav værdi vs. høj værdi
  • Sæsonbestemt
  • Opdeling af store sortimenter
  • Separate ROAS-mål for forskellige kategorier/mærker
  • Nye vs. eksisterende produkter / kategorier

Jeg kommer omkring hver kampagne-segmentering herunder.

Produkter med lav værdi vs. høj værdi

Hvis du sælger både dyre (+ 2.000 kr.) og billige (100 kr.) produkter, bør du overveje at segmentere dem. Det giver dig mulighed for at behandle dem forskelligt – set fra et budgivningsperspektiv.

Købsrejsen for et dyrt produkt er markant højere end for et produkt, der koster 100 kroner. Dette skal afspejles i din budfrekvens og performance-analyse.

Vi har vækstet flere Google Ads-konti ved bare at lave denne segmentering og give dyre produkter mere tid til at konvertere.

Sæsonbestemt

Det her er nok en af mine favoritter.

Lad os tage et nemt eksempel, såsom sommer vs. vinterprodukter: Badetøj og overtøj.

Begge har meget markante højsæsoner, som det er nødvendigt, du er forberedt på.

Når du opdeler dine produkter i separate kampagner, får du meget nemmere ved at sammenligne performance fra år til år. Dertil får du langt nemmere ved at spotte, hvis der er nogle specifikke trends, du skal være opmærksom på.

Overvej blandt andet følgende eksempel, hvor vi kører med tre forskellige kampagne-“grupper” for tre forskellige tøjkategorier.

image1

  • Badetøj er et fokus om sommeren
  • Overtøj er et fokus om vinteren
  • Activewear svinger op og ned hele året

Opdeling af store sortimenter

Hvis du sælger mere end 20.000 forskellige produkter, er det ofte en god ide at segmentere dem i separate kampagner baseret på hovedkategorier.

Lad os tage min foretrukne hjemmeside til at købe grilludstyr: BBQGuys.com. De har følgende kategorier:

BBQ Guys Inventory Example Google Shopping SavvyRevenue

Det ville højst sandsynligt give mening at opdele de hovedkategorier, du ser øverst på hjemmesiden. Både på grund af størrelsen af lagerbeholdningen og argumentet fra tidligere med høj vs. lav værdi.

Man kunne endda argumentere for, at en webshop af denne størrelse burde have yderligere undergruppering.

Separate ROAS-mål for forskellige marginer

Selvom jeg er en stor fan af profitsporin er der stadig tilfælde, hvor det bedre kan betale sig at dele produkter op i kampagner baseret på det nødvendige ROAS-mål. Det vil det være i tilfælde, hvor man ikke kan tracke profit, og hvor der er stor forskel i marginerne.

Bare lad vær med at overdrive det. Hold dig til to, måske tre segmenter (kampagner). Ellers udvander du din data alt for meget.

Nye vs. eksisterende produkter / kategorier

Det her er endnu en af mine favoritter.

Hvis du tilføjer mange produkter / kategorier / brands til et allerede stort website, kan det være en god idé at holde dine eksisterende kampagner adskilt. Du vil nemlig gerne tracke performancen på nye produkter og sikre at de har tilstrækkelige bud i en måned eller deromkring, du begynder at byde ned.

Du er også nødt til at arbejde mere med jeres negative søgeord, end I gør på jeres eksisterende produkter.

Sidst men ikke mindst – hvis du bruger automatiske budjusteringer, så ønsker du ikke at nye produkter, der potentielt ikke performer så godt, skal påvirke, hvordan jeres automatiske bud bliver for de eksisterende produkter.

Med Smart Bidding fortæller du nemlig Google, at den skal ramme et ROAS mål for hele jeres kampagne. Så hvis du tilføjer en masse nye produkter, der vil sænke ROAS for kampagnen, vil Google sænke jeres bud for de profitable produkter, for at få resten af budgettet for kampagnen til at gå op.

Men – dette er kun et problem hvis du tilføjer rigtig mange nye produkter. Fx hvis du går fra 3.000 til 6.000 produkter overnight.

Tilføjer du bare nye produkter, som du normalt gør i en webshop, så er det ikke et problem.

Hvad med at oprette en kampagne pr. brand eller kategori?

Nogle (især in-house teams) kan finde på at oprette en kampagne pr. brand eller pr. kategori på deres webshop.

Jeg har set succesfulde cases, hvor man har opdelt i kategorier – men med brands bliver det ofte et rod, hvis du spørger mig. Det er sjældent, at jeg personligt kan stå på mål for at lave en kampagnestruktur med +50 kampagner hvor hvér kategori får dens egen kampagne vs. at bruge annoncegrupper til at opdele underkategorier. Så det lader vi være med.

Brug “Inventory Filters” på kampagneniveau

Når du segmenterer kategorier / mærker / produkter i separate kampagner, er det bedst at bruge Inventory Filters på kampagneniveau.

Det sikrer, at der ikke bliver lavet fejl, når du målretter forskellige kampagner.

image17

Du finder dette i dine kampagneindstillinger.

Kampagneprioriteter er dit hemmelige våben

Jeg overvejede, om jeg udelukkende ville lade kampagneprioriteter være i vores Playbook-sektion. Men jeg blev enig med mig selv om også at inkludere dem her, eftersom de er fundamentale for at få succes med Google Shopping.

Tilbage da Google Shopping-kampagner blev introduceret, var det en gåde, hvordan man brugte prioriteter. Det var sådan nogle indstillinger, du kiggede på og bare indstillede til “høj”, fordi “høj” må da være bedre end “lav”, right?

Prioritetsindstillingen fungerer internt på en konto.

priority setting works internally in an account

Hvis du har to Shopping-kampagner, der begge kan vise annoncer for det samme søgeterm, vinder Shopping-kampagnen med den højeste prioritet (typisk). Jeg siger “typisk”, fordi det ikke er 100% præcist.

Dette er den grundlæggende idé for Google Shopping-kampagneprioriteter.

De giver dig mulighed for at oprette nogle ret indviklede kampagnestrukturer, der giver dig de bedste forudsætninger for at få succes.

Det er ikke en decideret videnskab, men et lille skub på vejen.

Du siger basalt set til Google: “Hey smukke, jeg tror, at produkterne der er sat til høj prioritet, vil konvertere bedre, så vis lige dem først.”

Som med alt andet du siger til Google, gør Google ikke altid helt, hvad du ønsker.

Men det er bedre end ingenting.

Prioriteter: Det helt grundlæggende

Du har tre prioritetsniveauer for kampagner:

  • Høj
  • Mellem
  • Lav

Campaign priorities

Der er ingen annoncegruppe- eller søgeordsprioriteter.

En ting, der er værd at bide mærke i, er, at Smart Shopping er den ultimative kampagneprioritet, som overgår alle andre kampagner. Så hvis du har en kampagne med høj prioritet og en Smart Shopping-kampagne, foretrækker Google produkter i Smart Shopping-kampagnen.

Derfor skal du være forsigtig med at køre en blanding af normale kampagner og Smart Shopping-kampagner.

Syv måder at bruge kampagneprioriteter i din Google Shopping-strategi + en bonus

Der er mange forskellige måder at bruge kampagneprioriteter på. Men grundlaget for det hele er, at hvis du kan identificere en faktor på tværs af alle / de fleste / mange af dine produkter, der kan indikere, hvor godt de konverterer, kan du bruge kampagneprioriteter til at prioritere disse produkter.

Her er syv eksempler på kampagne-setups, vi selv har kørt:

7 Google Shopping strukturere vi har kørt i SavvyRevenue

  1. Søgeordsopdeling / søgetermsopdelt
  2. Bestsellere
  3. Billigste
  4. Varianter
  5. Marginer (ikke at foretrække)
  6. På tilbud vs. ikke på tilbud
  7. Ny vs. Gammel

Eftersom du ikke kan bruge flere prioriteter, kan du kun bruge én taktik pr. kampagne-setup. For eksempel kan du ikke kombinere “varianter”- og “bestseller-taktikken”.

Søgeordsopdeling (Keyword Split)

Vi har skrevet meget uddybende om dette i en separat artikel:
Tag kontrollen tilbage over dine søgeord i Google Shopping.

Udgangspunktet er, at du bruger en kombination af kampagneprioriteter og lister over negative søgeord til at opdele dine søgetermer i forskellige kampagner.

Dette giver dig mulighed for at byde højere på søgetermer, der konverterer godt — og byde lavere på søgetermer, der konverterer mindre godt.

Søgeordsopdeling (Keyword Split) kampagnestruktur

Det fungerer rigtig godt for annoncører, der har klare mønstre, hvor nogle søgetermer konverterer bedre end andre. Det er typisk brand-søgninger (f.eks. The Rock løbesko vs. generiske søgninger (løbesko).

Udfordringen med denne tilgang har altid været: “Hvad hvis vi ikke har nogle brands, eller hvad hvis vores generiske søgninger også er værdifulde?”

Du kan stadig bruge søgetermsopdelte kampagner til de tilfælde, men nogle gange er det bedre at bruge en af de seks andre taktikker.

Bestsellere

Dette er en klassisk taktik, der typisk fungerer godt på tværs af flere annoncører.

Best seller kampagnestruktur

Det fungerer bedst med DTC-brands (Direct to Consumer). Hvis du har 20 forskellige vinterjakker, men altid sælger flest af de tre bedste, kan prioritering af disse fungere virkelig godt.

Bare vær opmærksom på, at du skal vælge det bedst sælgende produkt, der også står for en god procentdel af din omsætning. Det skal være mindst 50% af din omsætning.

Er det under det, er det ikke nok til at arbejde videre med. Det er desuden helt fint; denne strategi fungerer ikke for alle. Mange webshop med en masse brands klarer sig fint med long tails og bredde frem for at gå all in på et par bestsellere.

Billigste sammenlignet med konkurrenter

Hvis prisen er en væsentlig faktor for, hvorvidt dit produkt sælger, skal du først prøve med de produkter, hvor du er sikker på, at din pris er den samme som (eller billigere end) dine konkurrenters.

Billigste sammenlignet med konkurrenter kampagnestruktur

Se mere i vores artikel om brug af prisovervågning i Google Ads.

Varianter

Hvis du ofte har udsolgt af dine populære farver / størrelser, så overvej en opdeling, hvor tilgængelige produkter med mindre end 60% af farverne / størrelserne lægges i en kampagne med mellem-prioritet.

Marginer (ikke at foretrække).

Du kan oprette en kampagnestruktur, der prioriterer produkter med høj margin, så du viser de produkter med de bedste marginer først.

Dette kan være effektivt, hvis du sælger private label-produkter og andre producenters produkter på samme tid.

På tilbud vs. ikke på tilbud.

Nogle butikker har en konsekvent salgsplan, som dikterer, hvilke produkter der er på tilbud eller ikke på tilbud. Hvis det er noget, I gør, kan du give høj prioritet til de produkter, der er på tilbud.

Men du skal ikke gøre det, hvis din salgsstrategi er at sælge jeres produkter, der er uden for sæson. Det vil nemlig resultere i, at du viser dine forældede produkter først, hvilket muligvis giver den laveste CTR og færrest klik.

På tilbud vs. ikke på tilbud shopping struktur

Nye vs. gamle kollektioner

Specielt inden for tøjbranchen sælger nye kollektioner bedre end gamle kollektioner. Du vil dog stadig sælge ud af dine gamle kollektioner, og nogle forbrugere søger specifikt efter den gamle kollektion. Det, du skal gøre, er derfor blot at prioritere din nye kollektion.

Men prioritetstaktikken kan egentligt bruges til alt, du kan definere som en faktor i konverteringen:

  • Hurtig vs. langsom fragt.
  • Billig vs. dyr fragt
  • og alt andet du lige tænker

Før du laver et split, så brug Google Ads-rapporter til at kontrollere, hvorvidt der egentligt er en signifikant forskel i performance.

Selvom jeg aldrig selv bruger konverteringsrater, er de typisk den bedste metric til at bestemme det.

Annoncegruppe-struktur

Før vi dykker ned i det, så lad mig lige specificere, hvad forskellen er mellem en annoncegruppe og en produktgruppe.

Annoncegrupper indeholder produktgrupper.

Annoncegrupper:

annoncegrupper

Produktgrupper

produktgrupper

Produktgrupper bruges til at gruppere produkter sammen. Det kan gøres, lige som du vil.

Typisk opretter du produktgrupper baseret på brand, produkttype, pris, profitmargin eller anden attribut.

En produktgruppe kan også indeholde et enkelt produkt.

Når du administrerer Shopping-kampagner, kan det være en god strategi at opdele dine produkter i flere annoncegrupper i dine kampagner.

To af de største fordele ved flere annoncegrupper er:

  1. Bedre kontrol over budjusteringer (RLSA, Mobile, Annonceplan), eftersom du kan indstille en budjustering på annoncegruppeniveau.
  2. Bedre indsigt i hvilke søgetermer, der får bestemte produktgrupper til at blive vist.

Du kan ikke se, hvilket søgeterm der får en produktgruppe til at blive vist. Derfor er den eneste måde at få indsigt i det, ved at dele dine produktgrupper op i individuelle annoncegrupper.

Alt efter hvor mange produkter du har, kan det blive en meget tidskrævende opgave – specielt hvis du også opdeler dine kampagner på mobil. Optmyzr har et super simpelt tool, der giver dig mulighed for at gøre dette med et klik på en knap (tjek min gratis trin-for-trin guide til opsætning af dette).

Setup for produktgrupper

I almindelige søgeannoncer har du søgeord. Det tilsvarende til søgeord i Shopping-annoncer er et produkt. En produktgruppe består af en gruppe produkter (eller bare et enkelt produkt).

Du kan indstille et bud på produktgruppeniveau.

Forskellen mellem søgeord og produktgrupper er, at du med en produktgruppe ikke rigtig kan kontrollere, hvilke søgetermer du byder på.

Som standard opretter Google en enkelt produktgruppe, der indeholder alle dine produkter.

image7

Det er supervigtigt, at du opdeler dine produktgrupper på en måde, der gør det lettere at byde på hvert enkelte produkt baseret på dets performance.

Hvis du igen kigger på dette screenshot, kan du se hvordan en produktgruppe for alle produkter er delt op i underkategorier.

byd baseret på performance

Dette giver os muligheden for at indstille bud baseret på performance for hver enkelte underkategori fremfor på et gennemsnit af alle produkter.

Du kan ikke byde effektivt med bare en enkelt produktgruppe

Hovedårsagen til, at du vil angive specifikke bud for individuelle produkter eller produktgrupper, der består af et par produkter, er, at performance varierer fra produkt til produkt.

Lad os se på et par eksempler.

Nogle produkter har en ROI på 1.000%, mens andre har en ROI på 300%. Du vil derfor sætte et separat bud for hver af disse.

Nogle produkter kræver et bud på 15 kroner for at maksimere deres impression share. For andre produkter vil 5 kroner eller endda mindre kunne gøre det. Den “magiske” S-curve i budgivning er afgørende, når det kommer til at byde på individuelle produkter.

Nogle produkter klarer sig godt på mobil. Andre gør ikke. Det er her, opdeling af produktgrupper i forskellige annoncegrupper eller kampagner kommer ind i billedet.

Nogle produkter bør helt udelukkes. Andre bør ikke.

Hvis ikke du opdeler dine produktgrupper, er der ingen effektiv måde at opdage forskellene eller handle på dem med din budgivning.

Eksempler på annoncører, der ikke bruger produktgrupper

Jeg er stødt på mange cases, hvor produktgrupper ikke var delt nok op.

Ofte skyldes det, at de samlede resultater fra Google Shopping er ret gode.

Eksemplet nedenfor giver dig en bedre idé om, hvad jeg snakker om.

Den samlede performance giver en ROAS på 2.08. Men så snart vi bryder det ned i individuelle produktgrupper, kan du se, at der er nogle produktgrupper, der ikke performer lige så godt som andre.

Hoved-produktgruppe

Eksempler på annoncører, der ikke bruger produktgrupper step 1

Første produktgruppe opdeling:

Eksempler på annoncører, der ikke bruger produktgrupper step 2

Anden produktgruppe opdeling:

Eksempler på annoncører, der ikke bruger produktgrupper step 3

Du begynder at fange idéen, ikke?

Ved at opdele produktgrupperne igen og igen kan du se, at bestemte produktgrupper eller individuelle produkter ikke performer lige så godt, som andre gør. Når du ikke opdeler dine produktgrupper, mister du muligheden for at se dette.

Idéer til opdeling af produktgrupper

Produktgrupper er opdelt i flere lag. Det betyder, at du opdeler en produktgruppe i forskellige undergrupper.

I bund og grund kan du opdele produktgrupper baseret på lige, hvad du har lyst til.

Jeg foretrækker som oftest at dele dem op sådan her:

  • Brand (normalt som en individuel annoncegruppe)
    • Produkttype Level 1
      • Produkttype Level 2
        • Produkttype Level 3
          • Vare-id

Det ser sådan ud i praksis:

Opdeling af produktgrupper i Google shopping

Nogle andre interessante måder at opdele produktgrupper på kan være:

  • Priser (via brugerdefineret etiket)
  • Margen (via brugerdefineret etiket)
  • Brand
  • Andre fællestræk

Playbook til Google Shopping kampagnestruktur

Kombiner faktorerne: Prioriteter og budgivning

Du undrer dig måske over, hvordan du kan vælge bare en enkelt prioritet.

Mange webshops vil opdage, at produktvarianter, bestsellere og konkurrenceevne på pris alle er vigtige faktorer, der spiller ind i, hvorvidt et produkt konverterer eller ej.

Løsningen er at vælge en overordnet faktor, der bruges til din kampagnestruktur – og så bruge de andre faktorer, som din produktgruppe-struktur.

Det vil se sådan ud i praksis:

  • Kampagne: Bestsellere med høj prioritet ved hjælp af et lagerfilter til kun at inkludere produkter med etiketten “bestsellere”
    • Annoncegruppe: Løbesko
      • Produktgruppe: Lavere pris – 7 kr. bud
      • Produktgruppe: Neutral pris – 5 kr. bud
      • Produktgruppe: Dyrere – 2 kr. bud
  • Kampagne: Normal med medium prioritet, hvor du ved hjælp af et lagerfilter kun inkluderer produkter med etiketten “normal”
    • Annoncegruppe: Løbesko
      • Produktgruppe: Lavere pris – 4 kr. bud
      • Produktgruppe: Neutral pris – 2 kr. bud
      • Produktgruppe: Dyrere – 0,5 kr. bud

På den måde fortæller du stadig Google, at du gerne vil have dine bestsellers vist først, men ved at byde højere for produkter, som du har en lavere pris end dine konkurrenter på, så får du brugt flere faktorer i stedet for bare én.

Det er lidt kringlet, men hvis du ikke fangede den første gang, så prøv at læse det igen 🙂

Kampagneprioriteter og Smart Bidding

En af hovedårsagerne til at bruge kampagneprioriteter er at få en fordel, set fra et budperspektiv.

Hvis du bruger Smart Bidding, giver de fleste strukturer stadig mening. Den eneste, der normalt ikke giver mening, hvis du har Smart Bidding aktiveret, er søgeordsopdeling.

Eftersom Smart Bidding byder på søgetermer i Google Shopping (yep, det er uretfærdigt og ret sejt), er der typisk ikke noget behov for at opdele kampagner efter søgetermer.

Der er dog et par undtagelser.

Generiske vs. brand-søgetermer: Det kan være en god idé sætte et højere ROAS-mål for dine brandede søgetermer end for generiske / kategorisøgninger. Kampagneprioriteter ville være en smuk måde at gøre det på.

Saml søgetermer med høj konverteringsrate i en kampagne: Dette er især effektivt til konti, der har en høj volumen.

Du har en liste over gode (eller dårligt) konverterende søgetermer. Herigennem kan du oprette en opdeling af søgetermer, der lader Smart Bidding køre på de godt performende forespørgsler, mens du indstiller et lavt bud for de dårligere performende søgetermer.

Der er flere eksempler, hvor det her giver mening. Du skal bare have en grund til at gøre det.

Prioritetsniveauer er ikke perfekte

Selv hvis du laver en kampagne med høj prioritet og en med mellem-prioritet, vil du se en masse søgetermer dukke op i din kampagne med mellem-prioritet, som faktisk skulle dukke op i din kampagne med høj-prioritet.

Vi har testet en hel del på denne problemstilling, og vi er endnu ikke nået frem til et endegyldigt svar.

Det har helt sikkert noget at gøre med en form for “ad rank”, men vi forstår ikke helt, hvorfor prioritetsniveauet ikke trumfer dette.

Hvad vi ved, er:

Jo tættere dine bud er på hinanden i kampagnerne med mellem- og høj prioritet, jo flere søgetermer flyttes til kampagnen med mellem-prioritet.

Dine bud skal være mindst 25% højere, og helst endnu højere, i din kampagne med høj prioritet i forhold til din kampagne med mellem-prioritet for at have det mindst mulige overlap.

Styr søgetermer ind i specifikke annoncegrupper med negative søgerord

Når du har flere brands, der har de samme kategorier, vil du gerne oprette individuelle annoncegrupper til bestemte produktgrupper / brands, så de kan eje et søgeord.

Styr dine søgetermer i din Shopping kampagne

Lad os antage, at du har Reebok, Asics og Nike træningssko.

Du har opdaget, at:

Reebok sælger bedst på søgninger efter CrossFit sko.

Asics sælger bedst på søgninger efter trail løbesko.

Nike sælger bedst på søgninger efter letvægts løbesko.

Hvis du kun havde en annoncegruppe, ville der ikke være nogen måde, du kunne bestemme, hvilket brand / produkt, der skulle trigge hvilket søgeord. For annoncører med et enkelt brand, er det her ikke et problem. Men hvis din shop har mange brands, kan det her blive et kæmpe problem.

Ved at lave en annoncegruppe for hvert brand kan du ekskludere søgeudtryk fra annoncegrupperne / brands, så grupperne / brands ikke vil blive vist på disse søgetermer.

Tilføj som negative i din kampagnestruktur

SPAGs: Annoncegrupper til enkeltprodukter – er det tiden værd?

Jeg hader at sige, der er noget, der ikke er tiden værd, eftersom jeg kan finde på mindst et par gode eksempler på cases, hvor det vil give mening at bruge SPAGs (Single Product Ad Groups).

Men for at tegne et billede af, hvor lidt vi bruger dem, vil jeg sige det således: på tværs af +50 konti, bruger vi dem på ingen af dem.

Meningen med SPAGs er, at du kan se præcist, hvilke søgetermer der vises for individuelle produkter. Med det in mente kan du justere dine søgetermer, så de matcher de rigtige produkter.

I teorien lyder det godt, men i praksis er der et par problemer:

  • Opdeling af søgetermer er ikke rigtig en big deal i så mange brancher.
    • Google er ret god til det.
    • Hvis det er et problem, er strukturering af søgetermer typisk rigeligt på produkttype-niveauer (hvis du har opsat dem korrekt).
  • Negative søgeord bliver et mareridt at håndtere på store konti.

Men igen – alt er relativt. Jeg taler med udgangspunkt i at køre webshop-konti med mere end 1.000 produkter. Hvis du har 20 eller 50 produkter, kan det muligvis sagtens være din tid værd.

Comparison Shopping Services / CSS

Det her gælder kun europa.

Hvis du ikke helt ved, hvad jeg refererer til nedenfor, så bare spring det over. Det er kun vigtigt, hvis du ved, hvad jeg snakker om. Vi har en artikel på vej, der går i dybden med, hvordan man arbejder med Google Shopping og CSS her i Europa.

Det her emne fortjener sin egen artikel (og får det også), men jeg vil lige vende det hurtigt her.

Der er en teori (som vi hverken har be- eller afkræftet) om, at du kan få mest muligt ud af dine CSS Shopping-kampagner, ved at køre med Google Merchant Center-kampagner og CSS-kampagner sideløbende.

Du laver en budjustering på -18% for CSS-kampagnerne og angiver dit bud i begge kampagner. Derefter vil Google vise produkter med den bedste ad rank.

Det er teorien.

Og vi gør det tit. Men kun fordi vores software giver os mulighed for at samle dataene og derefter vores bud på tværs af begge kampagnetyper.

Hvis du ikke kan samle dataen, bliver det virkelig svært at håndtere. Det udvander din data, hvilket gør dine optimeringer mindre effektive.

Spørger du mig, vil mindre effektive optimeringer hurtigt fjerne enhver fordel, du måtte få ved at køre med begge kampagnetyper.

Prøv, prøv igen – og prøv så lige lidt mere

Eftersom du skal vælge én kampagnestruktur ad gangen, kan du ikke rigtigt teste de forskellige strukturer og finde ud af, hvilken der fungerer bedst.

Men hvis du kun har prøvet en enkelt Google Shopping-strategi af, går du muligvis glip af en hel masse penge.

Vi tager tit vores Google Shopping-strategi op til efterretning (og deraf også vores kampagnestruktur). Nogle gange ændrer vi den, men de fleste gange kører vi på med den eksisterende.

Vi laver en ændring, når den nuværende kampagnestruktur ikke understøtter webshoppens strategi. Det kunne eksempelvis være, hvis en webshop ikke længere har fokus på at være de billigste, eller hvis de går fra hyppigt at køre tilbud til at gøre det sjældent.

Vi har en kampagnestruktur, der passer til hver forretningsstrategi.

Hvordan understøtter din Google Shopping-struktur din forretningsstrategi?

Webinar: Real-life Google Shopping scenarier

Vi har i samarbejde med Sleeknote lavet dette webinar hvor vi kommer ind på 7 scenarier, samt hvilke løsninger vi brugte til at vækste deres Google Shopping.